Anonyme Alkoholikere

 

Brev fra en alkoholiker

By bilogbob

Brev fra en alkoholiker

En alkoholiker kunne da bestemt ikke være sådan et menneske som mig, der gjorde ALT for at opretholde livet og som minimum gjorde ALT for at passe mit arbejde, så jeg altid havde stoltheden over, at jeg stadig kunne passe mit arbejde - selv efter en voldsom nedtur efter endnu en druktur.

En alkoholiker var da heller ikke et sådan menneske, som mig, der “kun” drak alkohol, når jeg havde fri fra arbejde, havde ferie, havde meldt mig syg fra arbejde, når jeg ikke kunne holde mine kolleger ud mere eller når jeg endnu en gang havde fundet en kæreste, jeg kunne drikke sammen med og bildt mig selv ind, at nu havde jeg da endelig mødt mit livs store kærlighed.

Sidst, men ikke mindst, så var en alkoholiker da bestemt ikke sådan en som mig, der søgte psykologisk eller terapeutisk hjælp for at komme på rette kurs igen, hver gang mit liv var endt på menneskelig og økonomisk katastrofekurs efter endnu en druktur.

Efter jeg blev en del af Anonyme Alkoholikere (AA) har jeg godt nok mange gange måtte revidere mine fastlåste opfattelser af, hvad en alkoholiker er og ikke er.

For mig personligt betyder det at lide af sygdommen alkoholisme, at jeg fuldstændig mister kontrollen over mine tanker, ord og handlinger, så snart jeg sætter et glas alkohol for munden og drikker af det. Så snart jeg gør det, sker der en eller anden kemisk reaktion indeni mig, som gør, at jeg drikker