Hej og velkommen til min side

Sjove ting
Fede Spil
Vitser!!
cms scms hjemmeside gratis layout design webdesign asp smarte funktioner
 Gå til startsiden! Gem  under foretrukne! Send en e-mail til ! Gå til din administrationsside - adgangsbeskyttet

                                                          
Sjove Vitser

_____________________________________







__________________________________________________

- Tjener, der ligger en flue og spræller i suppen!
- Ja, vi bruger altid friske råvarer!


- Goddag, frue. Det er klaverstemmeren!
- Jamen jeg har da ikke bestilt klaverstemmer!
- Nej, men det har deres nabo!


- Ved du, hvad min far gav min mor til jul? Et spisestel i 623 dele!
- Du godeste! Er din far meget rig?
- Nej, stellet var egentlig i 24 dele, men han snublede på vejen hjem fra butikken!


To tosser havde forvildet sig til Sahara. Så sagde den ene:
- Hold kæft, hvor må der være glat her!
- Hvorfor det?
- Sådan som de har gruset!


Pigen knælede i skrifte-stolen og sagde:
- Tilgiv mig fader, for jeg har syndet.
- Hvad har du gjort, barn?
- Jeg har begået forfængelighedens synd. To gange om dagen ser jeg på mig selv i spejlet og fortæller mig selv, hvor smuk jeg er.
Præsten vendte sig, kiggede godt på pigen og sagde:
- Min kære, jeg har gode nyheder. Det er ikke en synd, det er bare en fejltagelse.


- Jeg har brækket benet tre gange på samme sted.
- Hvorfor holder du dig ikke bare væk derfra?


Hos lægen:
- Deres mand skal have fuldkommen ro, sagde lægen til den bekymrede hustru og gav hende en sovepille.
- Okay, hvornår skal jeg give ham den?
- De skal ikke give ham den. De skal tage den selv!


Per var ude at gå tur med sin kone, da en ven kom forbi.
- Hej, Per! Er det din kone, eller tager jeg også fejl denne gang?


Hvad får man, hvis man krydser en bakterie og en komiker?
En syg humor.


Patienten følte sig skidt tilpas og stønnede til lægen:
- Hvor syg er jeg egentlig?
- Tja, sagde lægen, - lad mig sige det sådan! Når du fylder benzin på bilen, kan du sandsynligvis nøjes med en halv tank!


- Tak for bogen, vi fik af dig. Gottfred slugte den på fem minutter!
- Hvem er Gottfred?
- Naboens æsel.


Nordmanden havde været til begravelse. Dagen efter fortalte han om det til en ven:
- Jeg ved ikke, om det var selskabet eller musikken, den var gal med, men jeg var den eneste, der dansede!


Fru Jensen besøger sin mand i fængslet:
- Hvordan klarer du dig økonomisk, spørger manden bekymret.
- Jo tak, det går helt fint. Jeg har jo dusøren.


Et skotsk ægtepar var til flyvestævne, og manden fik den idé at tage sin kone med på en flyvetur hen over byen. Prisen for flyveturen var dog for høj, så piloten foreslog, at skotten og hans kone kunne få turen gratis, hvis de kunne lade være med at sige noget under hele turen. Det gik ægteparret med til. Piloten fløj som en galning, men der kom ikke en lyd fra dem omme på bagsædet. Da de var landet, sagde piloten:
- Det var helt utroligt, at I kunne tie stille på sådan en flyvetur!
- Ja, lød det fra bagsædet.
- Men det var nu også lidt svært at holde mund, da min kone faldt ud!


En ansøger var kommet ind for at søge jobbet som fængselsbetjent.
- Goddag! Jeg vil gerne søge jobbet som fængselsbetjent.
- Det lyder godt, men du skal vide, at der er nogle barske fyre herinde.
- Det ved jeg skam godt, og er der noget bøvl med dem, så er det UD!


Der var engang en elefant, der hver dag vadede lige igennem en myreture. En dag blev det myrerne for meget, og de bestemte sig for alle sammen at bide den i benet på samme tid.
Da elefanten kom luntende, sprang alle myrerne op og bed sig fast. Det tog ikke lang tid, før de alle var rystet af, men lille Morten blev hængende. De andre myrer stillede sig op i en rundkreds og råbte:
- Kom så, Morten! Tag kvælertag!


Hvad sker der, hvis en elefant sætter sig på en lommelygte?
Batteriet bliver fladt!


- Det er noget skidt med Per, siger Poul. Han har ingen penge!
- Har han da bedt dig om at låne ham penge?
- Næh, det er mig, der vil låne af ham!


To jægere mødtes i en stor skov.
- I går skød jeg en elg med gevær på 300 meter, praler den ene.
- Er det ikke svært at ramme med sådan et langt gevær? spørger den anden.
- Det var ikke det, jeg mente. Jeg mente, at jeg skød med gevær en elg på 300 meter!
- Var det svært at skyde sådan en stor elg?
- Hold nu op. I går, på 300 meters afstand, skød jeg en elg med gevær, forklarer jægeren.
- Jamen det var da godt, at elgen ikke skød først!


Hjemme hos familien Næhrig blev der ringet på døren. Sønnen åbnede og råbte til sin far: - Der er én, der samler ind til den nye svømmehal! Skal vi give noget?
Faderen: - Okay da, giv ham et glas vand!


- Hvad er det, der er rødt og sort, har otte ben, tre øjne og en lang hale?
- Det ved jeg ikke.
- Det ved jeg heller ikke, men måske skulle du fjerne det fra din hals...


- Jeg har hørt, at der skal bygges et kæmpehospital i byen, fortalte Peter.
- Tænk, at der bor så mange kæmper her, at de må have deres eget hospital!


Et monster havde fået arbejde, så han skulle med bussen hver dag. Han gik op til chaufføren og sagde:
- Monsteret betaler ikke!
Buschaufføren blev vildt bange og turde ikke andet end at køre videre. Sådan fortsatte det hver dag. Men i al hemmelighed begyndte chaufføren at dyrke styrketræning, og til sidst følte han sig stærk og frygtløs. En morgen tog han mod til sig og spurgte bestemt:
- OG HVORFOR BETALER MONSTERET IKKE?
Monsteret så forbavset ud og tog noget op af lommen.
- Fordi monsteret har månedskort!


Et ældre ægtepar var på vej hjem fra lægen. Da de havde gået lidt, stjal en tasketyv konens taske.
- Stop! råbte manden. - Jeg er civilbetjent!
- Tasketyven smed tasken fra sig, ægteparret skyndte sig hen efter den, og konen sagde:
- Ja, ja, lillefar, det var nu ikke civilbetjent, lægen sagde, det var senildement!


- Hvor kommer de mudrede fodspor fra?
- Jeg ved det ikke. De har fulgt efter mig hele dagen!


En orm var på vej op af jorden, da den så en anden på vej ned.
- Hej, smukke, skal vi gå ud sammen?
- Årh, hold op! Jeg er jo din anden ende!


Buller havde været ulydig og gemte sig under sengen for at undgå sin mors vrede. Far fik at vide, hvad der var sket, og lagde sig ned på gulvet for at hente Buller frem.
- Hej, far, sagde Buller.
- Er hun også efter dig?


Der var engang en myg, der skulle ud på sin første flyvetur. Da myggen kom hjem, spurgte moderen, hvordan turen var gået!
- Ih, det gik så godt, svarede myggen.
- Alle klappede ad mig!


Gåde: Hvad er det, der har fire ben og er menneskets bedste ven?
Svar: Sofaen.


Murersvenden var hos lægen og sagde:
- Jeg har forstoppelse, doktor!
- Det er ikke så godt, svarede lægen. - Men jeg har jo også sagt, at du ikke skal tørre dig bagi med de gamle cementsække!


Hvorfor åbner nordmændene mælkekartonerne i butikken?
Fordi der står “Åbnes her”!


En frø, en slange og et tusindben skulle mødes på en café. Først kom slangen, så kom frøen, og efter to timer kom tusindbenet.
- Hvem pokker har sat det skilt op om, at man skal tørre fødderne af?



En mand gav en bonde en hel sæk fuld af penge.
- Jeg er Robin Hood. Jeg stjæler fra de rige og giver til de fattige, forklarede han.
- Hurra, jeg er rig! råbte bonden.
- Hit med pengene, sagde Robin Hood.


En rig fyr var ude på motorvejen og teste sin nye Ferrari. Pludselig fik han øje på en folkevogn, som havde fået motor-stop. Manden i Ferrarien syntes, det var synd for manden I folkevognen, så han standsede og tilbød at trække ham hen til den næste benzinstation. De kørte af sted, men efter et stykke tid glemte Ferrari-ejeren, at han havde folkevognen på slæb. Han trykkede sømmet i bund og fræsede af sted med 200 i timen. Efter han havde passeret tank-stationen, fik politiet en opringning: - Der kører en Ferrari mod nord med 200 i timen og en folke-vogn i hælene, som dytter og vil forbi!


En tilskuer sad under en fodboldkamp og blev ved med at råbe om frispark, offside og straffe. Til sidst blev det dommeren for meget. Han gik hen til manden og sagde:
- Hør her, jeg har holdt øje med dig den sidste halve time!
- Ja, det kan jeg tænke mig, lød svaret. - For du har i hvert fald ikke holdt øje med kampen!


Og så var der den om manden, der kom ind til lægen og sagde, at han mente, han havde fået meningitis.
- Stil dig hen til vinduet og ræk tungen ud, sagde lægen.
- Det gjorde manden, og efter et stykke tid spurgte han:
- Hvad skal det egentlig gøre godt for?
Lægen: - Ikke noget! Jeg kan bare ikke fordrage ham, der bor overfor!


Opgivende mor: - Jeg har sagt til dig tusind millioner gange, at du ikke skal overdrive sådan!


To forfattere mødes på gaden.
- Hvad laver du for tiden?
- Jeg skriver på mine erindringer.
- Nå, du er vel ikke tilfældigvis kommet til den dag, du lånte hundrede kroner af mig?


Damen spørger den lille dreng, hvorfor han græder.
- Det er, fordi vi skal have pandekager til middag.
- Jamen det er da ikke noget at græde for.
- Jo, for jeg kan ikke finde hjem!



- Tjener, jeg kan ikke spise denne suppe!
- Et øjeblik, så skal jeg hente overtjeneren!
- Overtjener, jeg kan ikke spise denne suppe!
- Et øjeblik, så skal jeg hente direktøren!
- Hr. direktør, jeg kan ikke spise denne suppe!
- Hvorfor ikke?
- Jeg har ikke fået en ske!


- Min bror og jeg ved alting!
- Såh? Hvad hedder så hovedstaden i Pakistan?
- Det er en af de ting, som min bror ved!


I operaen: - Mor, hvorfor truer manden damen med en stok?
- Han truer hende ikke. Han dirigerer.
- Jamen hvorfor skriger hun så?


- Far, kan du skrive i mørke?
- Ja, da! Hvad vil du have, jeg skal skrive?
- Dit navn i min karakterbog!


Hørt i skolegården:
- Ole, hvorfor står du og klemmer benene sammen?
- Fordi jeg skal på wc!
- Hvorfor går du så ikke bare derud?
- Jeg er da ikke så dum, at jeg gør det i frikvarteret!


- Olie er noget farligt stads, sagde Erling.
- Forleden åbnede jeg en dåse sardiner i olie, og de var alle sammen døde!


Der var engang en mand, som skulle købe en papegøje. Dyrehandleren viste manden en fin papegøje. For at den ikke skulle flyve sin vej, var dens ben lænket til pinden med kæder.
- Hvis du hiver i den ene kæde, siger papegøjen “davs”, sagde dyrehandleren. - Hvis du hiver i den anden, siger den “farvel”.
- Hvad sker der, hvis jeg hiver i begge kæder på samme tid? spurgte manden.
- Så hiver du mig ned af pinden, din spade! sagde papegøjen.


- Stik mig en halvtredser, eller jeg skyder!
- Okay, okay! Kan du veksle en hundredlap?


To marsmænd landede på jorden. De stoppede foran et trafiklys og stirrede.
- Jeg så hende først!
- Ja, men det var mig, hun blinkede til!


En mand går ind og køber et tusindben. Da han kommer hjem, spørger han tusindbenet:
- Vil du med hen på pubben og have en øl?
Intet svar.
En time efter spørger manden igen:
- Vil du med hen på pubben og have en øl?
Intet svar.
En time efter råber manden:
- Vil du med hen på pubben og have en øl, eller hvad?
Tusindbenet: Så slap dog af, jeg er jo ved at tage sko på!


Et stort slagskib er ude at sejle på patrulje om natten. Pludselig ser kaptajnen et lys, der kommer lige imod dem. Han tager den store morselygte og morser:
- DREJ 30 GRADER STYRBORD ØJEBLIKKELIGT.
Lidt efter kommer svaret:
- DET KAN DU SELV GØRE!
Kaptajnen bliver lidt irriteret og morser igen:
- JEG ER KAPTAJN. DREJ SÅ 30 GRADER STYRBORD!
Lidt efter kommer det nye svar:
- JEG ER MATROS, OG JEG VIGER IKKE!
Nu er kaptajnen rigtig godt sur og morser:
- JEG ER ET STORT SLAGSKIB. NU FLYTTER DU DIG!
Svaret kommer lidt efter:
- JEG ER ET FYRTÅRN! KOM IGEN!!!


Studievejlederen til den nervøse elev om eksamensspørgsmål:
- Skulle du have spørgsmål under eksamen, skal du bare stikke en finger i vejret. Dette skulle sørge for, at der kommer blod nok til hjernen, så du selv kan besvare spørgsmålet!



En mus skulle i biografen. Da den kom ind, satte den sig ned. Lidt efter kom der en elefant og satte sig foran. Da filmen begyndte, kunne musen ikke se for elefanten. Den rejste sig, prikkede elefanten på skulderen og spurgte:
- Vil du være rar at flytte dig? Jeg kan ikke se noget!
- Nej, sagde elefanten.
Musen satte sig ned igen, men den kunne stadig ikke se. Så gik den hen og satte sig foran elefanten, vendte sig om og sagde til den:
- Så kan du selv se, hvordan det er!


Tre drenge stod på et gadehjørne. Pludselig siger den ene:
- Min far har en bil, der kan accelerere fra nul til hundrede på 6 sekunder.
Den anden dreng siger:
- Min far har en bil, der kan accelerere fra nul til hundrede på 3 sekunder.
Så siger den tredje dreng:
Min mor har en badevægtl, der kan accelerere fra nul til hundrede på 1 sekund.

_____________________________________________________________________________________
 
der vil komme nye vitser efter lidt tid af gangen
 

Opret din egen hjemmeside!